Giver store data og data science nye (u)muligheder i samfundsvidenskaben?

Abstract

Først hed det bare data, så big data, og nu hedder det data science – men hvad handler det egentlig om? Samfundsvidenskaberne har altid været gode til dataanalyse, men fysikere, ingeniører og dataloger nærmer sig, eller er ved at overhale, samfundsvidenskaberne, også når det handler om samfundsvidenskabelige emner, ligesom de nye muligheder er ved at tiltrække sig politikeres og embedsmænds opmærksomhed. Foredraget vil give en indføring i hvad data science er, hvordan det (ikke?) adskiller sig fra traditionelle metoder i samfundsvidenskab, give eksempler på brug af bl.a. machine learning på emner der ligger politologers, sociologers og økonomers hjerte nært, og lægge op til en diskussion af fordele og ulemper ved nye, datadrevne metoder i forskning og praksis, med blikket frem mod en egentlig social data science.

Date
Event
VIVE
Location
VIVE